Sognemedhjælper til Harboøre sogn

Har du lyst og mod til at skabe kontakt og skabe tilknytning til kirke, missionshus og FDF og stå midt i et spændende arbejde med masser af gode mennesker - så læs endelig videre.
Harboøre menighedsråd og Harboøre missionshus (Indre Mission) ønsker i fællesskab at styrke såvel kirkens liv og vækst som det frivillige kristne arbejde i sognet. Derfor opslår vi i fællesskab denne projektstilling i 3 år fra 1. november 2020 til 31. december 2023 med mulighed for forlængelse.
Da det er en nyoprettet stilling, og da opgaverne ikke er fastlagte på forhånd, er det en halvtids stilling i 2020 og 2021, som bliver en fuldtidsstilling fra 1. januar 2022.
Arbejdstiden vil være delt mellem menighedsrådet og missionshuset og kan variere, ligesom der vil forekomme aften- og weekendarbejde.
Vi forventer, at du:

  • kan trives i et samarbejde mellem Harboøre kirke og missionshus og har en kristen livsindstilling.
  • har kendskab og lyst til kristent børne- og ungdomsarbejde.
  • har erfaring med at igangsætte aktiviteter og med at lede frivillige.
  • er indstillet på et konstruktivt samarbejde med alle partnere.
  • kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Ansøgningen stiles til Harboøre menighedsråd og sendes med relevante bilag, senest 20. september 2020. Ansøgningen skal ske gennem vores rekrutteringssystem. Dette kan findes via følgende link https://provsti.career.emply.com/ad-preview/5a7555b4-97c1-4f8f-a52c-f51776c5a758/da 
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39/40.  Nærmere oplysninger kan fås hos menighedsrådsformand Ebbe Ravn Sørensen tlf. 2164 4301 – mail ebberavns@gmail.com og hos formand for missionshuset Niels Kirk tlf. 6174 0462 – mail engbjergvej78@gmail.com

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ebbe Ravn Sørensen Formand
Jobtype: Sognemedhjælper
Meninghedsråd: Harboøre
Tiltrædelse: 1. november 2020
Demo